• Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️
  • Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️

Gør bilturen sydpå til en succes

Bilture med børn kan oftest synes uendelige lange. Børnene på bagsædet råber det gyldne spørgsmål ”Hvornår er vi der?”, inden I overhovedet er drejet ud på gaden og slåskampene så småt begynder. Hos Pixizoo har vi samlet nogle tips og gode råd til hvordan du kan gøre køreturen lidt mere smertefri, og derved holde modet oppe hos de små børn på bagsædet, som kan have svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen.



Små gaver


En idé du kan lave for at underholde dine børn på bagsædet, er at pakke en masse små gaver ind, som matcher dit barns alder og som kan være sjove at lege med i bilen. Når rastløsheden rammer dit barn, og kedsomheden stiger, så hiv en pakke op! En pakke vil helt sikkert være et hit ved dit barn, og det vil give dem noget fornyet energi til at fortsætte køreturen. Gaverne kan være alt fra Anders And blade, Pixibøger, små spil, malebøger, Schleich dyr eller noget helt andet. Af erfaring, ved vi at det er et hit ;).


Er du i tvivl om du må rejse? Læs vores guide: "Kan jeg rejse under min graviditet?"

Lækkerier


Alle som har børn ved, at sultne børn og en lang køretur kan være en meget dårlig kombi. Sørg for at der altid er et eller andet lækkert klar, både til den lille eller den store sult. Lav alt fra små rugbrødshapsere, sandwich, gulerodsstænger, rosiner, slikposer, nødder m.m. på forhånd, så du altid har noget du kan hive frem.


Husk dog at alt for mange sukkerfyldte godter og lækkerier, vil få dit barns blodsukker til at ryge op og ned konstant, og det kommer der ikke noget godt ud af, på den lange biltur.


Husk altid at have vådservietter, en skraldepose og et lille lægekit tilgængeligt i bilen. Du ved aldrig hvornår du får brug for disse ting.


Find inspiration til sunde, hjemmelavede snacks her.

Elektronik


Tablets og smartphones er også en ting, som kan aktivere et barn i mange timer ad gangen. Inden køreturen, kan du købe nogle nye apps og spil, som dit barn vil elske. Du kan også downloade film, som I kan hive frem når humøret daler. Hvis dit barn døjer med køresyge, skal du dog være opmærksom på at skærmtid, kan øge kvalmen. Lav evt. en aftale med dit barn om at elektronikken kun må anvendes på motorveje, hvor risikoen for køresyge mindskes, da I undgår lyskryds, sving og konstante opbremsninger.


Hvor skal ferien gå hen? Find inspiration her: "Sommerferie i Danmark"

Forskellige bil-lege


De fleste børn vil synes det er hyggeligt med lege undervejs i bilen. Hele familien er samlet og kan deltage og grine sammen. Hvis du i din barndom har været på mange lange køreture, har du med garanti et hav af forskellige kreative bil-lege.


Hvis I dog skulle være på helt bar bund, har vi nedenfor samlet nogle af vores yndlings bil-lege. Men husk, sæt ikke gang i kreative lege, hvis dit barn er træt. De har også godt af at koble af og kede sig lidt en gang imellem. Kedsomhed gavner nemlig kreativiteten.

Gætteleg: En person i bilen vælger en ting eller et dyr at tænke på, inde i sit hoved. De andre passagerer skal så forsøge at gætte tingen eller dyret ved at skiftes til at stille spørgsmål, som fx ”Har det pels?”, ”Lever det på en gård?”, osv. Den der gætter dyret eller tingen, er den næste til at finde på noget. I kan indskærpe lege til at I kun må tænke på bestemte ting – fx dyr eller Disney figurer.


Bil-leg: Kig efter røde biler, lastbiler eller gule biler. Hver gang I får øje på et af de valgte køretøjer, får alle i bilen en rosin eller et stykke chokolade. Hvis I har lidt større børn med i bilen, kan I også sætte et stopur i gang, og gætte på, hvor mange røde biler I ser i løbet af de næste 5 minutter. Den der kommer tættest på vinder.


Rundesang: En rigtig bil-klassiker. I skiftes til at vælge en sang, som alle så synger med på. Mellem hver sang synger I: ”Rundesang, rundesang, XX synger den næste sang…”.

Udstrækning ved rastepladser


Efter en lang distance på motorvejen, er det en god ide at strække lidt ud når I holder pause. Få alle mand med ud af bilen, og lave en masse udstrækninsøvelser sammen. I skiftes til at finde på udstrækningsøvelser.


Det er godt for børn at komme ud og bevæge sig lidt, og få brændt lidt krudt af. Udtrækningsøvelserne er ikke kun gode til børns energiniveau, men også til de voksnes stive ben.

Vil du have flere sjove bil-lege eller gode råd til "Kør-selv-ferie"? Så læs mere her.


Pixizoo vil ønske jer en rigtig god køretur og ferie!