• Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️
  • Gratis fragt ved køb over 499,- 💙
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering 🚚
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating ⭐️

Guide: Sådan finder du den rigtige løbecykel

Hvorfor vælge en løbecykel?


Der er mange gode grunde til at købe en løbecykel til dit barn. Dit barn styrker både balanceevnen, reaktionsevnen, koordinationen og motorikken. Det kan gøre overgangen til den almindelige pedalcykel både sjovere og nemmere.


Løbecyklen giver dit barn en stor frihed til at kunne komme hurtigt rundt omkring, når I er ude på eventyr – eller bare leger i haven. Der kan komme fart på, så det er på med de gode kondisko til mor eller partner, for at kunne følge med.


Hos Pixizoo forhandler vi både 2-hjulet og 3-hjulet løbecykler fra populære brands som Puky, Bekids og Trybike. Uanset hvilket mærke du vælger, er du sikret en løbecykel i høj kvalitet og flot design. Se vores udvalg af løbecykler her.

Find den rigtige størrelse løbecykel


Det er vigtigt at størrelsen passer til dit barn. Køber du cyklen for stor bliver den for tung at styre, og dit barn vil vælte nemt – og måske slet ikke komme i gang.


Når du skal finde den rigtige størrelse til dit barn, bør du kigge på disse ting:


  • Dit barns benlængde - Den finder du ved at måle den indvendige benlængde på dit barn og finde en model, hvor sædehøjden passer til disse mål. Det er vigtigt, at dit barn har strakte ben, og inden sko på når du måler.
  • Mulighed for justering af styr og sæde - Med muligheden for at justere højden af styret og sædet sikrer du, at dit barn altid sidder ergonomisk korrekt og at cyklen kan vokse med dit barn.


Husk, dit barn skal selv kunne komme af og på løbecyklen. Kan han eller hun ikke det, så er cyklen for stor.



Inspiration til, hvad du kan lave med dit barn udenfor? Læs med her: ”Udendørs legetøj til små børn" og ”Udendørs legetøj til store børn”.

Hvilken løbecykel skal du vælge?


Løbecykler er egnet til børn i alderen 1 til 5 år, og kommer i mange forskellige modeller og størrelser.



Løbecykel til 1 og 2-årige


Når dit barn er 1 og 2 år anbefaler vi en løbecykel med 3 hjul. Det giver en tryg start, da barnets balanceevne ikke udfordres for meget.

Løbecykel til 3, 4 og 5-årige


Fra dit barn er 2,5 år til 5+ år er en klassisk løbecykel med 2 hjul ideel. Den giver netop dit barn mulighed for at styrke balancen – og få mere fart på end ved løbecyklen med tre hjul.


Ved 4 års alderen kan du introducere en pedalcykel, som dit barn kan cykle på samtidig med løbecyklen. Husk også her, at cyklen ikke må være for tung ift dit barns vægt.


Husk! Du skal først vælge en tohjulet løbecykel til dit barn, når det motorisk er klar til det.


Når du vælger en løbecykel, er det en god idé at finde ud af hvor meget, til hvad og hvor den skal bruges. Skal den typisk bruges udendørs, er det en god ide at investere i en af god kvalitet, og som kan tåle vind og vejr.


Husk cykelhjelm!


Løbecykler er ikke kategoriseret som cykler under færdselsloven, og de må derfor heller ikke køre på hverken veje eller cykelstier. Dit barn må til gengæld gerne køre på fortovet, men det er stadig en god idé at holde et skarpt øje med dit barn, hvis I færdes i nærheden af trafik.


Det anbefales, at dit barn kører med cykelhjelm. Dit barn kan hurtigt få rigtig meget fart på, så snart teknikken og balancen sidder i kroppen, og så er en cykelhjelm en rigtig god ide. Se vores udvalg af cykelhjelme til børn her.


Du kan finde vores udvalg af løbecykler her. Se også vores udvalg af løbehjul.