Hvad er vigtigt at pakke i hospitalstasken, når turen går mod fødegangen? Vi har lavet nogle lister over, hvad du kan pakke til dig og din kommende baby.
Fødslen nærmer sig og du vil gerne have din hospitalstaske klar og pakket, så du er forberedt den dag den skal i brug.
Føler du det er et uoverskueligt projekt og er du i tvivl over hvad du skal pakke, så bare rolig, vi hjælper dig!
Vi har lavet 3 forskellige lister over hvad du skal pakke til dig og din kommende baby inkl. en pakkeliste til din partner.
LÆS OGSÅ: "Tjekliste til babyudstyr".
Lad os pakke hospitalstasken/fødselstasken sammen. HUSK på at alle kvinder er forskellige og du skal derfor kun pakke det, som giver mening for dig og som du ved at du har brug for. Vores tjeklister til hospitalstasken er blot til inspiration.
Dette skal du huske:
Da det er forskelligt hvor længe man er på hospitalet efter en fødsel, er det en god ide at pakke ekstra tøj til både dig, din partner og jeres baby.
Nej… Det er det selvfølgelig ikke – og kommer du afsted med kun det halve, så går det helt sikkert også! Men det er altid en god ide at være på forkant, og pak hellere for meget end for lidt, da du aldrig ved, hvor længe I skal være på hospitalet.
Det er helt op til dig selv, hvad du føler at du får brug for på fødegangen. Når du pakker tingene ned, så sørg for at pakke det ned i en taske, som har mange overskuelige rum. Det kan være en hjælp, hvis det f.eks. er din partner, som skal finde nogle ting i tasken.