Soveposer til børn
Soveposer til børn er ikke forbeholdt teltturen om sommeren. En børnesovepose kan bruges til både leg og hygge, og så kan en sovepose til dit barn være en velkendt og tryghedsskabende ting at tage med på overnatning eller ferie, som samtidig er praktisk og ikke fylder for meget.
Hos Pixizoo har vi flere forskellige børnesoveposer - både sovepose til barnevogn, en klassisk børnesovepose og en sovepose til det lille barn, der kan bruges i stedet for en dyne.
Hvad kan du bruge en børnesovepose til?
En sovepose til børn er ikke kun et praktisk alternativ til dynen, som nemt kan rulles sammen og tages med på tur. Dit barn kan nemlig få en masse sjov ud af en sovepose, og en børnesovepose kan bruges til et utal af lege og aktiviteter. Her er nogle af dem:
✔ Teltturen
✔ Alternativ til dynen om sommeren
✔ Hulebyggeri
✔ Al mulig leg hvor dit barn vil lege, at det sover, eller I leger hus/telttur
✔ Overnatning hos bedsteforældre eller venner
✔ Leg i haven
Hvilken sovepose skal du vælge til dit barn?
Når du skal vælge en sovepose til dit barn, er barnets alder og soveposens primære funktion vigtige parametre at overveje.
Hvis dit barn er nyfødt, og du er på udkig efter en babysovepose, så kan du finde flere muligheder her. En sovepose til din baby kan være en stor hjælp, hvis dit barn enten altid sparker dynen af eller har brug for lidt tyngde på kroppen for at skabe ro, når det er tid til at sove. Bruger du en sovepose til din baby, skal du overveje stuetemperaturen og dit barns nattøj, så du sikrer dig, at dit barn ikke har det for varmt. Du kan altid tjekke din babys temperatur ved at mærke i nakken. Nakken må gerne være varm, men hvis den er fugtig, så har dit barn det højest sandsynlig for varmt, og du skal overveje at tage et lag af barnet.
Er dit barn større, og er det et ønske, at soveposen skal bruges til at sove med, så er dit barns højde relevant. Vores soveposer til børn fra Tiny Republic er 160 cm i længden. Dette bevirker, at dit barn kan få glæde af sin sovepose i lang tid. Generelt anbefales det, i forhold til børnesoveposens længde, at 160 cm kan passe til børn op til 7-11 år.
Virker dit barn irriteret over, at soveposen er lang, kan du altid folde et tæppe sammen og lægge den i enden på soveposen. Soveposerne til børn fra Tiny Republic kan desuden lynes op i hele højre side, hvilket giver dit barn mulighed for at åbne soveposen helt op og alternativt bruge den som dyne. Det er en brugbar funktion, hvis dit barn vågner i løbet af natten og enten selv skal ud af soveposen, eller du skal hjælpe til. Skal der skiftes ble eller nattøj i løbet af natten, er lynlåsen også en fordel.
Soveposerne har både polyesterfyld, og foret er i polyester og bomuld. I forhold til materiale, så er polyester godt til soveposer, da det er robust og samtidig let og hurtigtørrende. Dette betyder, at soveposen virker let og luftig.
Børnesovepose - ideel til overnatning
En børnesovepose er ideel for dit barn at have med på overnatning væk fra hjemmets velkendte rammer. Er der en pose med til soveposen, kan dit barn endda selv pakke sin sovepose og bære den. Soveposen vil skabe tryghed til putning og søvn, da den er kendt for barnet, hvilket i høj grad er en fordel, hvis dit barn skal sove væk fra hjemmet alene.
Desuden er sovepose et fedt stykke legetøj at have med, og den kan let flyttes rundt, hvis dit barn gerne vil sove et andet sted end først planlagt.
Skal I have en babypude med på tur? Vi har samlet et udvalg af de bedste babypuder, som alle er åndbare og komfortable. Du finder dem her.
Vask og vedligehold
En børnesovepose, som bruges til leg, overnatning og alt muligt andet sjov, kan trænge til en vask fra tid til anden. Det er relevant at huske på, at al vask slider på soveposen, men når det er sagt, så skal den selvfølgelig vaskes, når du vurderer, det er nødvendigt.
Det er en fordel at orientere sig i vaskeanvisningen, inden du vasker soveposen. En 30 graders vask er anbefalet for de fleste af de børnesoveposer, som du finder hos os. Med undtagelse af soveposer til babyer som oftest kan vaskes ved 40 grader.
Vælg desuden et skåneprogram og brug gerne et vaskemiddel uden enzymer eller det vaskemiddel, du bruger til dyner og puder. Med hensyn til tørring så er der individuel forskel på modellerne, så husk at tjekke vaskeanvisningen, inden du putter soveposen i tørretumbleren.
Hvis uheldet er ude, og sovepose har været udsat for et uheld om natten eller noget andet, som kræver en større rengøring, så anbefaler vi, at du skyller soveposen grundigt inden vask - evt. kan du lægge den i blød.
Find en sovepose til dit barn hos Pixizoo
Hos Pixizoo finde du soveposer til dit barn, som er udvalgt, så du kan give dit barn trygge rammer omkring søvnen. De forskellige modeller gør det nemt at finde lige præcis den sovepose, som passer til dit barns behov.
Vi har både soveposer til barnevognen, til overnatning, til en roligere nattesøvn og til leg.
Mangler du en kørepose - også kaldet sleepbag - til klapvogn eller barnevogn? Vi har flere valgmuligheder, som du kan udforske her.
365 dages retur og kundeservice
Hos Pixizoo har du altid 365 dages retur på din ordre. Så du behøver ikke at være bange for, om der er en returfrist, som du skal overholde. Vi vil også gerne hjælpe dig med spørgsmål til produkter, vores sortiment eller andet, så tøv endelig ikke med at tage fat i os. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte vores kundeservice på enten mail eller telefon. Du kan fange os på telefon 88 88 74 15, eller du kan sende en mail til kundeservice@pixizoo.dk.