Aarhus er en by med mange muligheder og steder, hvor børnefamilien kan tage på tur og få en masse gode oplevelser.Vi har lavet en liste, med nogle af vores yndlingsaktiviteter at lave med børn i alle aldre i smilets by. Rigtig god fornøjelse! :)
1. Dokk1
Dokk1 er et kulturhus, som blandt andet indeholder hovedbiblioteket og en masse gratis aktiviteter for børn. Her er der sjove udendørs legepladser, samt en række spændende aktiviteter for børn i alle aldre indenfor. Der er også en cafe, hvor du kan være heldig at finde en is eller to. ;) Hvis I vil have fingrene i nogle bøger, som I ikke skal aflevere tilbage, så se vores udvalg af bøger, hvor du også finder male- og aktivitetsbøger, som dine børn kan tegne i, lige så tosset de vil :-)
Babyområde, boldhav, Piratskibet, Trampoliner og rutsjebaner er blot et lille udsnit af hvad du kan opleve hos Leos Legeland i Aarhus. Der lægges op til en dag med leg for alle, og mulighed for at få brændt en masse krudt af. Husk strømper til både børn og voksne.
3. Aarhus skøjtehal
Få trænet motorikken med røde vinterkinder i Aarhus Skøjtehal. Det er også muligt at holde din børnefødselsdag i isens tegn, hvor tiden flyver afsted på isen mens børnene hygger sig sammen. Er du til både skøjteløb og musik? Så prøv Børnedisko og Isdisko! Det kan måske være en god idé at medbringe vanter, så I ikke kommer til at fryse fingrene, alt for meget :-)
4. Den gamle by
Er du på tur eller bor du i Aarhus kan du ikke komme udenom Den Gamle By. Her er der mulighed for at lære en masse om, hvordan det hele var engang, lege med gammeldags legetøj og udfolde sig på den gamle gynge. Der er gratis adgang for børn 0-17 år. Kommer du ved juletid, er der pyntet ekstra hyggeligt op. Oplev juletræer med gammelt, fint julepynt eller smag en frisklavet, lun æbleskive.
5. Dyrehaven
Gå en skøn tur rundt i Dyrehaven med dine børn. Her er der helt gratis indgang for alle, og ruterne er nemme at gå med barne/klapvognen. Vi kan anbefale, at tage gulerødder med til hjortene og brød til ænderne. Vær dog opmærksom på, at der er perioder i for-og efteråret, hvor dyrene er i brunst.
LÆS OGSÅ: Opgradering af børneværelset? Bliv inspireret her.
Oplev en dag tilbage i tiden med oplevelser for børn i alle aldre. Moesgaard Museum ligger i naturskønne omgivelser nær både skov og vand. Vil du vise dit barn mere om fortidens mennesker og menneskets udvikling, er Moesgaard Museum et besøg værd. Det er gratis for børn og unge under 18 år.
7. Stenomuseet
Her kan både børn og voksne lære fascinerende viden om naturvidenskaben, lægevidenskab og det ydre rum. Med beliggenhed lige ved Universitetsparken, kan vi også anbefale en gåtur rundt i parken.Det er gratis for børn og unge under 18 år.
8. Mindeparken
Med gratis adgang i Marselisborg Mindepark er der masser af muligheder for leg på de grønne områder, en hyggelig familie picnic og leg på den store legeplads inde i parken. Derudover kan man også se Marselisborg Slot, hvor dronningen bor, når hun besøger Aarhus. Her kan du også opleve vagtskiftet midt på dagen. Er der faldet sne, finder du rigtig mange kælkebakker til både store og små.
LÆS OGSÅ: Tigerspring – hvad er det, og hvordan tackler du det?
9. Svømmehal
Er dit barn en rigtig vandhund? Svømmehallen er et sikkert hit blandt børn i alle aldre. Aarhus kommune har flere svømmehaller med mange forskellige faciliteter. Vi kan anbefale Badeanstalten Spanien og Lyseng Svømmebad. Begge steder har gode faciliteter til de små, med opvarmede bassiner og redskaber.
10. Biografen
Vejret i Danmark er ikke altid til udendørs aktiviteter og leg. Derfor er filmhygge en sikker vinder når vejret svigter. En film i sofaen hjemme er hyggeligt, men hvis filmhyggen skal være ekstra hyggelig, tager vi i biografen. De fleste biografer tilbyder film til alle aldre, endda Babybio til de helt små med dæmpet lys og lyd, hvor barnevogne og babyer er velkomne.
11. Pluk dit eget frugt
Tag ungerne med ud for at plukke deres eget frugt. Der er flere plantager omkring Aarhus, hvor der er mulighed for at plukke mange forskellige slags frugter og bær. En oplagt mulighed for at lære de små om, hvor det vi indtager faktisk kommer fra. Er det jordbær og ærtesæson, er det også altid et hit at plukke det selv. Så må vi bare håbe, at der er bær tilbage i bakken, når I kommer hjem… ”Moar, jeg skal bare lige smage et enkelt…” ;)
LÆS OGSÅ: Savner du inspiration til gaver til de små? Se her.
12. Tivoli Friheden
Er I til en dag med masser af sjov og sus i maven? Tivoli Friheden byder på dette og meget mere! Her er der forlystelser og aktiviteter for børn og legesyge voksne i alle aldre. Med mulighed for leje af trækvogn og børn under 90 cm i højde kommer gratis ind, er Tivoli Friheden. Du finder også en rigtig god legeplads til de mindre børn, der ikke er store nok til at prøve forlystelserne. Kommer du til Halloween eller juletid, er der pyntet ekstra (u)hyggeligt op.
LÆS OGSÅ: Tjekliste til babyudstyr – hvad er nice to have og hvad er need to have?
13. Børnekoncerter- og forestillinger
Der er løbende børnekoncerter- og forestillinger på de forskellige musiksteder i Aarhus. Blandt andet med dans og sange børnene kender, og kan synge med på. Du kan tjekke musikhusets program ud her.Du kan også tage familien med i Teaterhuset Filuren, som i weekenderne viser forestillinger for børn og unge i alderen 3-18 år. Det er også muligt fra 4 år at gå til dans og teater.
14. Botanisk Have og væksthusene
Botanisk Have er en af de største og ældste parker i Aarhus, og samtidig en af de mest besøgte oaser i midtbyen. Oplev vidtstrakte plæner med store, fritstående træer eller gå på opdagelse i små, intime, grønne rum. Et vandløb løber igennem hele haven, danner 3 søer og løber videre ned gennem Den Gamle By og dens kanaler. I haven finder du også en fed legeplads med aktiviteter til både små og store børn.Øverst i haven ligger væksthusene. Her kan du opleve fire forskellige klimazoner med smukke blomster, farverige sommerfugle og spændende planter. Ved væksthusene finder du også en lille cafe, hvor du kan købe forfriskninger.
LÆS OGSÅ: Top 10 børnesange med fagter.
Gå på skattejagt eller rejs tilbage til istiden på Naturhistorisk Museum. Her er oplevelser for alle andre, og med udstillinger specielt rettet mod de små. Vi er sikre på alle aldre vil elske at gå på oplevelse med fortidens skabninger.
16. DGI huset
Hver søndag kan du og børnene tage til Sjov Søndag i DGI Huset Aarhus. Her er der fra 12.00 -15.00 åbent for klatrevægge, boldspil, spring og hoppepude. Skulle I få lyst, er det også muligt at afholde børnefødselsdag, hvor der er rig mulighed for at børnene kan brænde krudt af og så en sjov dag sammen.
Dette indlæg er hverken sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med de nævnte organisationer.